Kommuner kan få friere rammer til at placere nye boliger i landdistrikterne

I dag er mulighederne for at opføre en erstatningsbolig i det åbne land begrænsede. Som udgangspunkt skal boligen genopføres på samme sted eller i tilknytning til den tidligere bebyggelse.
Det vil By-, Land- og Transportministeriet ændre med et nyt lovforslag, der skal give kommunerne større frihed til at planlægge bosætningen i landdistrikterne.
"I dag kan en bolig være låst til et bestemt sted, selv om placeringen ikke længere giver særlig god mening. Det skal vi gøre mere fleksibelt. Derfor giver vi nu kommunerne mulighed for at tillade nye boliger et sted, hvor mennesker faktisk har lyst til at bo, og hvor de kan være med til at skabe mere liv i lokalområdet," siger by-, land- og transportminister Karina Lorentzen Dehnhardt.
Med forslaget kan kommunen give tilladelse til én ny bolig et andet sted i kommunen, hvis en bolig i det åbne land bliver revet ned uden at blive genopført.
Ordningen betyder dermed ikke, at det samlede antal boliger i det åbne land kan vokse. Kommunerne får samtidig mulighed for at placere de nye boliger i mindre klynger, så bosætningen kan planlægges mere strategisk.
Lovforslaget følger op på en politisk aftale om vækst og udvikling i landdistrikterne, som er indgået af et bredt flertal i Folketinget.
Fakta
- Lovforslag: Ændring af planloven med nye muligheder for erstatningsboliger i det åbne land.
- Kommunernes mulighed: Tilladelse til én ny bolig et andet sted i kommunen for hver bolig, der nedrives uden genopførelse.
- Begrænsning: Det samlede antal boliger i det åbne land må ikke stige som følge af ordningen.
- Ny planlægning: Kommunerne kan samle nye boliger i mindre klynger.
- Formål: At skabe mere attraktive bosætningsmuligheder og liv i landdistrikterne.
- Politisk grundlag: En bred politisk aftale om vækst og udvikling i landdistrikterne.
- Ikrafttrædelse: Lovforslaget foreslås at træde i kraft 1. januar 2027.










Accepter kun nødvendige cookies